Gyldendal finder ny redaktionschef for undervisningsforlag internt

Ny redaktionschef for Munksgaard og Hans Reitzels Forlag skal udvikle Gyldendal Uddannelses tilbud på det videregående uddannelsesmarked.
Sophie Ellgaard Soneff får udvidet ansvar som ny redaktionschef | Foto: Gyldendal/PR
Sophie Ellgaard Soneff får udvidet ansvar som ny redaktionschef | Foto: Gyldendal/PR

Efter trekvart år som redaktør på Hans Reitzels Forlag bliver Sophie Ellgaard Soneff udnævnt til redaktionschef for Gyldendals undervisningsforlag målrettet det videregående uddannelsesmarked, Munksgaard og Hans Reitzels Forlag.

Det oplyser Gyldendal i en pressemeddelelse.

Udover den daglige ledelse af redaktionen får hun ansvaret for den strategiske udvikling af Gyldendal Uddannelses forretning på markedet for videregående og voksenuddannelser.

"Med Sophie som redaktionschef får vi en leder med stor erfaring inden for netværksarbejde, innovation og forretningsudvikling. I styrket dialog med studerende, undervisere, fagfolk og uddannelsesinstitutioner skal Munksgaard og Hans Reitzels Forlag fortsat udvikle tidssvarende læremidler af høj kvalitet," siger Henriette Thiesen, forlagschef i Gyldendal Uddannelse på voksenområdet i meddelelsen.

Sophie Ellgaard Soneff er uddannet cand.mag. i kommunikation og kom til Hans Reitzels Forlag i maj sidste år fra en stilling som redaktionschef på forlaget Dafolo.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også