Bogmesse i Casablanca udskydes

Casablanca International Book Fair i Marokko, der skulle have været afholdt i februar, bliver udsat på grund af covid-19.
Frankfurter Buchmesse blev i 2020 afholdt i en digital udgave på grund af coronavirus | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Frankfurter Buchmesse blev i 2020 afholdt i en digital udgave på grund af coronavirus | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

En af årets første internationale bogmesser bliver nu udskudt for at undgå spredning af coronavirus, skriver Boktugg, der refererer The New Publishing Standard.

Casablanca International Book Fair, der skulle have fundet sted fra d. 7.-17. februar  i Marokko, udskydes til senere på året, oplyser den marokkanske kulturminister.

Sidste år nåede bogmessen at blive afviklet i februar, inden coronavirus for alvor ramte, og havde over en halv million besøgende og 700 udstillere.

I 2020 er en række store bogmesser blevet udsat, aflyst eller afviklet digitalt i stedet, der gælder bl.a. Bogforum i Bella Center, London Book Fair og bogmessen i Frankfurt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også