Forlag er urolige for afvikling af Bogforum

Det er på nuværende tidspunkt svært at gennemskue, hvordan forlagene skal planlægge deres deltagelse i efterårets Bogforum i lyset af coronakrisen, lyder det fra flere af landets største forlag.
Foto: Finn Frandsen // Politiken
Foto: Finn Frandsen // Politiken

Efter arrangørerne af Bogforum i sidste uge meddelte, at årets messe finder sted som planlagt, fortæller flere af landets største forlagshuse - heriblandt Gyldendal og Politikens Forlag - at de er bekymrede for afviklingen af den velbesøgte messe og ikke kan finde ud af, hvordan de skal planlægge deres deltagelse i lyset af coronakrisen, skriver Politiken.

"Det giver bekymring for, om messen overhovedet kan afvikles på en forsvarlig måde og samtidig være en fed oplevelse – om der virkelig kan komme 30.000 mennesker. Vi bliver urolige. Hvad skal vi stå for, og hvad ender det med?" siger Gyldendals kommercielle direktør, Karen Bender, til avisen, der også skriver, at det endnu ikke har været muligt for forlagene at få svar på mere detaljerede spørgsmål om afviklingen.

I eftermiddag, onsdag, er der informationsmøde, hvor Bogforum-retningslinjerne vil blive gennemgået med forlagene.

Bogforum afholdes fra 30. oktober til 1. november i Bella Center i København. Sidste år blev messen besøgt af godt 38.000 gæster.

Årets Bogforum finder sted som planlagt i efteråret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også