Forlægger tror på de fysiske boghandleres fremtid - men flere vil falde fra

Konkursbegæringen fra Arnold Busck bliver formentlig ikke den eneste fra boghandler-branchen i den kommende tid, lyder vurderingen fra direktør for forlaget Pressto.
Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix

Der vil sandsynligvis være flere fysiske boghandlere, som drejer nøglen om i kølvandet på coronakrisen. Det vurderer Bjarke Larsen, direktør for forlaget Pressto, i Politiken.

De fysiske boghandlere har i mange år været presset af den strukturelle udvikling mod et mere digitalt marked og en tiltagende onlinehandel. Tilsat en coronakrise var resultatet tidligere på ugen en konkursbegæring fra Arnold Busck - og den bliver nok ikke den eneste, mener Bjarke Larsen, der dog stadig tror på boghandlernes fremtid.

"Det bliver nødvendigt at holde tungen lige i munden og forhandle nogle rabatter hjem, og jeg tror, at vi løbende kommer til at se, at der falder nogen fra. Ikke mange, for de, der er tilbage, har formået at skære deres forretninger til, men nogle vil falde fra," siger han til avisen.

Tirsdag lød det fra Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl, i et interview med Finans. at han ikke var overrasket over konkursbegæringen fra den gamle boghandlerkæde.

"Det er et presset marked under store forandringer. Det ser vi konsekvensen af nu. For Arnold Buscks konkurs er ikke blot et coronafænomen. Forretningen har haft det svært i en årrække," sagde Morten Hesseldahl til Finans.

Arnold Busck-konkurrent: Vi tror stadig på de fysiske butikker

Danske Forlag: Åbning af storcentre er afgørende for boghandlere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også