Forlaget Gladiator lancerer ny redaktion til korte værker

Litteratur, der sjældent slipper gennem nåleøjet i forlagsverdenen, bliver fokus for den nye redaktion Lycius under forlaget Gladiator.
Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken/Ritzau Scanpix

Forlaget Gladiator har tidligere kastet sig ud i at åbne en forfatterskole, en redaktøruddannelse og et litteraturblad og lancerer nu nyeste skud på stammen – en redaktion til udgivelse af kortere værker. Det oplyser forlaget ifølge Kulturmonitor.

Redaktionen Lycius skal have fokus på udgivelser i korte formater på 80-120 bogsider. Udgivelserne skal være eksperimenterende og nytænkende litteratur, som er frigjort fra økonomiske interesser, og som kan bestå af alt blandt andet digtsamlinger, kortromaner, noveller, fortællinger, genrehybrider, essays, manifester, pseudonymudgivelser.

Ifølge Emilie Parsbæk Skibdal, som er redaktør på hovedforlaget og en del af den nye redaktion, har Lycius til formål at fremme udgivelsesmuligheder for den litteratur, der sjældent slipper igennem nåleøjet.

"Lycius er et væksthus for de manuskripter, der ellers ikke ville have fundet vej ind på de etablerede forlag, enten fordi de er for eksperimenterende, eller simpelthen fordi de er ufærdige," siger Emilie Parsbæk Skibdal til Kulturmonitor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også