Forlag opretter uddannelse for redaktører

Forlaget Gladiator vil fra efteråret facilitere en ny redaktøruddannelse, der skal ruste studerende til arbejdet med litteratur.
Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv
Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv

Til oktober åbner Forlaget Gladiator op for en ny uddannelse i redaktion. Det skriver Kulturmonitor.

Uddannelsen, der skal klæde kommende redaktører på til opgaven at kuratere litteratur for et forlag, bliver en 1-årig uddannelse med 14 seminardage fordelt over året, hvor de studerende får praktisk undervisning i at redigere manuskripter og indblik i selve bogproduktionen.

"Vi vil i undervisningen invitere forfatterskoleelever til at præsentere deres arbejde, og i fællesskab på holdet vil vi komme med bud på en læsning og en redaktion af disse tekster. På den måde vil elever på redaktøruddannelsen få en masse konkret erfaring med at læse ufærdige tekster, diskutere forskellige læsestrategier for disse tekster, læsestrategier, der hver især vil anspore til forskellige måder at skære teksten til og strukturere tekst og værk," fremgår det af Gladiators beskrivelse af uddannelsen, skriver Kulturmonitor.

Undervisningen vil blive varetaget af redaktør og forlagschef på Gladiator, Jakob Sandved, ligesom der vil blive hevet gæsteundervisere og redaktører fra andre forlag ind i løbet af seminardagene. Uddannelsen vil koste den studerende 19.500 kr.

Gyldendal tager større skridt ind på krimimarkedet med ny skriveskole 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også