MediaWatch

Digitalt bogtilbud til børn har fordoblet udlån siden årsskiftet

Bibliotekernes digitale udlånstjeneste Ereolen udvidede i 2016 platformen med en tjeneste målrettet børn og unge. Siden årsskiftet har tjenesten mere end fordoblet antallet af månedlige udlån.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix/

Fra udgangen af 2018 til januar i år kunne børnenes udgave af bibliotekernes digitale tjeneste Ereolen Go! konstatere en kraftig fremgang i antallet af lånte bøger. Fra et udlån på 17.000 titler i slutningen af 2018 til knap 41.000 i januar. Et tal, der har ligget stabilt siden begyndelsen af året. Det skriver Kulturmonitor.

Den markante stigning i bibliotekstjenestens udlån til børn og unge er kommet bag på Københavns Kommune, lyder det fra chefkonsulent Mikkel Christoffersen, der står bag driften af Ereolen. Platformen til børn og unge blev etableret i 2016 i samarbejde mellem bibliotekerne, skolerne, forlag og forfattere og opererer således, at skoler via et Unilogin kan låne et givent antal bøger om måneden.

Fremgangen tilskriver Mikkel Christoffersen flere ting, men især en specialdesignet tjeneste målrettet børn og unge frem for Ereolens hovedplatform. Derudover har bibliotekstjenesten eksperimenteret med at formidle via kanaler, børnene i forvejen bruger, heriblandt Youtube. Tilbuddet oplever for tiden så stor efterspørgsel, at bl.a. SF og Radikale Venstre i Aarhus Kommune afsøger mulighederne for flere penge til at finansiere tjenesten, der hidtil hovedsageligt er blevet finansieret af de kommunale biblioteker, skriver Kulturmonitor.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere