To mænd skal i fængsel efter overfald på avisbud

Et avisbud blev udsat for spark, slag og røveri. Nu har overfaldsmændene fået en dom på ti måneders fængsel.
Foto: Simon Fals/Polfoto/Arkiv
Foto: Simon Fals/Polfoto/Arkiv
RITZAU

To mænd på 18 og 20 år er onsdag i Retten i Glostrup blevet idømt ti måneders fængsel efter et røveri og overfald på et avisbud i Høje Gladsaxe, der ligger nordvest for København.

Mændene er også blevet præsenteret for straffesystemets gule kort, i og med at de blevet idømt en betinget udvisning. Det oplyser anklager Cecilie Bak.

Overfaldet skete 3. september 2016 tidligt om morgenen. Avisbuddet var ude på sin vante rute og inde i en opgang. Da buddet kom ud, var hans knallert væk. 

I sin søgen efter køretøjet kommer han i kontakt med de to dømte. Da han forsøger at få sin knallert tilbage, overfalder de ham med slag og spark.

"De var tiltalt for røveri af knallerten efter den bestemmelse, at man forsøger at bringe en stjålen genstand i sikkerhed," siger Cecilie Bak.

Avisbuddet havde også en guldkæde om halsen, som mændene ifølge tiltalen forsøgte at stjæle. Byretten fandt det dog ikke bevist, at mændene kunne dømmes for det forhold.

De to mænd, der er fra Somalia, har nu 14 dage til at vurdere, om de vil anke byrettens dom.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også