Tænketank: Det går tilbage med ytringsfriheden

Ytringsfriheden fik trangere kår herhjemme i 2016, mens pressefriheden har "rimelige vilkår", skriver tænketank i rapport.
Jacob Mchangama, direktør, Justitia. | Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv
Jacob Mchangama, direktør, Justitia. | Foto: Niels Hougaard/Polfoto/Arkiv

2016 blev et skidt år for ytringsfriheden. Det er blandt konklusionerne i en rapport fra tænketanken Justitia, som Jyllands-Posten omtaler i dag.

Det er tænketankens direktør, Jacob Mchangama, der står bag rapporten. Her nævnes blandt andet de stramninger, som fulgte efter TV 2-dokumentaren "Moskeerne bag sløret", og som blev endeligt vedtaget i december. Lovændringen har titlen "Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring."

"V-regeringens foreslåede tiltag mod radikalisering og terror i indeværende år udgør et ikke tidligere set omfattende ønske om at begrænse retten til at skaffe sig adgang til at ytre sig og dele kontroversielle holdninger og værdier," skriver Justitia i rapporten.

Venstres retsordfører mener, at lovændringerne har været på sin plads.

"Justitia kan til dels have ret i, at der i forhold til imamer er sket en indskrænkning af ytringsfriheden, men med den givne verdensorden, så er det nødvendige indskrænkninger. Vi er nødt til at handle, så visse ytringer ikke bliver dagligdags," siger Preben Bang Henriksen til Jyllands-Posten.

"Rimelige vilkår" for pressen

Pressefriheden, mener Justitia, har haft "rimelige vilkår" i 2016. Til gengæld hæfter tænktetanken sig ved de lovændringer, som der er lagt op til i det nye år, som omhandler skærpede straffe for medier.

"Derimod vil kommende stramninger til februar 2017 i form af skærpelse af straf for medier, som krænker privatlivets fred eller bringer æreskrænkende og urigtige historier, kunne begrænse pressefriheden, idet lovforslaget indebærer en latent risiko for, at medier fremover vil afstå fra at bringe historier, afsløringer mv. af frygt for de strafferetlige konsekvenser," skriver Justitia.

På den positive side fremhæver tænketanken, at VLAK-regeringen lægger op til et eftersyn af den omdiskuterede offentlighedslov, herunder den udskældte ministerbetjeningsregel.

"Imidlertid er de politiske forhandlinger og VLAK-regeringens plan om at lempe ministerbetjeningsreglen et tegn på, at pressens forhold og den demokratiske kontrol i det kommende år formentlig vil blive forbedret," skriver Justitia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også