MediaWatch

Tænketank-stifter får ytringsfrihedspris

Debattør og jurist med speciale i menneskesrettigheder Jacob Mchangama får Ytringsfrihedsprisen, som Jyllands-Posten uddeler for blot fjerde gang på ti år.

Jacob Mchangama og Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen | Foto: Lars Krabbe/Polfoto

Direktør og stifter af tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, har modtaget Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris. Det skriver Jyllands-Posten.

Jacob Mchangama er uddannet jurist med fokus på menneskerettigheder. Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen kaldte ham ved prisoverrækkelsen for "et absolut fyrtårn i debatten om ytringsfriheden".

"Her i landet og internationalt har han markeret et principielt og helt nødvendigt forsvar for ytringsfriheden og for liberale frihedsrettigheder," sagde Jørn Mikkelsen ifølge Jyllands-Posten.

Jyllands-Postens Fond indstiftede i 2006 Ytringsfrihedsprisen efter de voldsomme reaktioner i kølvandet på muhammedtegningerne, som blev offentliggjort i Jyllands-Posten 30. september 2005.

Tidligere er prisen gået til debattør og politiker Naser Khader, forfatteren Ayaan Hirsi Ali og journalist Puk Damsgård Andersen.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs