Politiken vil have tilliden til meningsmålinger tilbage

Politiken vil genoprette tilliden til meningsmålinger og præsenterer nyt initiativ for at få det til at lykkes.
Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv
Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Politiken skruer på knapperne og præsenterer nye retningslinjer for avisens brug af meningsmålinger. Det skriver chefredaktør Christian Jensen i dagens udgave af Politiken.

Meningsmålinger har fået hug efter flere politiske begivenheder de seneste år efter at have skudt skævt ved blandt andet det danske Folketingsvalg i 2015, Brexit-afstemningen i juni og det amerikanske præsidentvalg i november.

Politiken håber at kunne genoprette tilliden til meningsmålinger og vil blandt andet gøre mere ud af at beskrive statistisk usikkerhed og fejlkilder.

"Begge dele er afgørende for at forstå, med hvilken præcision målingen rammer. Vi vil fremover udvide vores grafiske formidling af meningsmålinger med klarere varedeklarationer på netop disse usikkerhedsfaktorer. Samtidig er det afgørende, at vi som medie ikke skriver artikler, der bevæger sig inden for den statistiske usikkerhed," skriver Christian Jensen i Politiken.

Politikens faste leverandør af meningsmålinger er Megafon.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også