Puk Damsgaard beskylder avis for misbrug af bog

Den britiske avis Daily Mail beskyldes af DR's Mellemøstkorrespondent for at misbruge hendes byline og skrælle hendes seneste bog uden tilladelse.  
Puk Damsgaard, DR's Mellemøstkorrespondent. | Foto: DR Nyheder
Puk Damsgaard, DR's Mellemøstkorrespondent. | Foto: DR Nyheder

En artikel publiceret på den britiske avis Daily Mail online-site har fået DR's Mellemøstkorrespondent og Cavling-vinder Puk Damsgaard til at beskylde avisen for at bryde ophavsretten, skriver Bt.dk.

Artiklen har Puk Damsgaard stående som forfatter og er baseret på uddrag fra hendes prisbelønnede bog "Ser du månen, Daniel" om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som gidsel hos terrororganisationen IS.

Problemet er ifølge Puk Damsgaard, at hun aldrig har sagt god for den lange artikel baseret på hendes bog eller til at blive sat på som afsender for artiklen, skriver hun på Twitter.

"Mail Online stjæler uddrag af min bog, stykker dem sammen i et bizart mix og putter min byline på! Tag det ned," skriver Puk Damsgaard.

 

 

Artiklen, der i bunden henviser til Puk Damsgaards bog, er dog stadig online på Daily Mails website.

"Ser du månen Daniel" er udkommet i 10 lande, herunder Storbritannien, og var med til at indbringe Puk Damsgaard Cavlingprisen i januar for hendes mangeårige dækning af Mellemøsten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også