Nordjyske overtager lokal ugeavis

Overtagelsen af Østhimmerlands Folkeblad skal sikre tættere samarbejde med erhvervslivet i Østhimmerland.

1. juli overtager Nordjyske medier ugeavisen Østhimmerlands Folkeblad fra Gitte og Peter Franzen, der har ejet avisen i 64 år. Det skriver Nordjyske.dk.

Overtagelsen sikrer, at området stadig har en ugeavis, der er lokalt forankret, lyder det.

"Nordjyske Medier får med overtagelsen mulighed for at opnå et tættere samarbejde med detailhandlen og erhvervslivet i Østhimmerland. Samtidig kan vi tilbyde vores løsninger i vores øvrige trykte og digitale medier i og omkring Østhimmerlands Folkeblads udgivelsesområde," fortæller Jens Bundgaard Poulsen, salgsdirektør i Nordjyske Medier til avisen.

Ugeavisen udsendes gratis hver tirsdag til samtidlige husstande i området og udkommer i ca. 16.580 eksemplarer ifølge Nordjyskes oplysninger. Med overtagelsen udgiver mediehuset 29 lokale ugeaviser i Nordjylland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også