Næstformand i journalistgruppe trækker sig

Eksklusionen af sportsjournalisten Michael Qureshi, der efterfølgende er blevet annulleret, får næstformand i Journalistgruppen i DJ til at gå.

Bent Stenbakken stopper som næstformand i specialforeningen Journalisterne under Dansk Journalistforbund (DJ). Det skriver organisationens fagblad journalisten.dk.

Hans afgang skyldes journalistgruppens beslutning om at ekskludere sportsjournalisten Michael Qureshi, der blev truffet tirsdag, skriver Bent Stenbakken i en mail til gruppens bestyrelse.

Journalistgruppen annullerede tidligere i dag, fredag, eksklusionen, efter formanden erkendte, at der ikke var foretaget en tilstrækkeligt grundig sagsbehandling til at retfærdiggøre, at Michael Qureshi fik frataget sit medlemsskab.

Qureshi ekskluderes ikke alligevel af specialforening

Annulleringen har dog ikke fået Bent Stenbakken til at ændre sin holdning om at forlade næstformandssposten.

"Egentlig handler det om, at vi skal passe på med at løbe som lemminger efter en sag. Mange sviner journalistikken til. Ofte uberettiget, for det er meget god journalistik derude. Men i stedet for at tænke os om har vi taget den nemme beslutning uden at have hjemmel til det," siger Bent Stenbakken til journalisten.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også