Lisbeth Knudsen om sin afsked: "Det var en fyring"

Uenigheder om strategien og en topstyret ledelsesstil førte til, at Lisbeth Knudsen blev fyret som topchef for Berlingske Media. Det fortæller hun i et nyt interiew.

Uenigheder med de nye belgiske ejere om den planlagte fyringsrunde og lukningen af Berlingske Nyhedsbureau var årsagen til, at Lisbeth Knudsen mistede sit job som topchef i Berlingske Media.

Det fortæller hun i et interview med Journalisten, hvor hun for første gang åbner op om begivenhederne, der i september førte til, at hun forlod mediehuset efter otte år som chefredaktør og adm. direktør.

Lisbeth Knudsen fortæller samtidig, at hun havde det svært med ledelseskulturen i De Persgroep, der overtog ejerskabet af Berlingske Media i juni. Derfor endte det kortvarige samarbejde med, at hun fik vist døren.

Belgiere skærer Berlingske til: Få overblikket her

"Det var en fyring. Jeg fik besked på, at jeg ikke behøvede at arbejde videre med planerne, men at de ønskede at afbryde samarbejdet. Vilkårene er, at hvis der er en diskussion om strategien, og ejerne vil noget andet, så vinder ejeren. Jeg ville være gået langt for at imødekomme ejeren, men jeg tror ikke, det var muligt her. Jeg er nødt til personligt at kunne stå inde for og tro på, at den vision og strategi, jeg tegner for medarbejderne, er den rigtige," siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.

Den erfarne mediechef fortæller desuden, at hun oplevede, at stort set alle beslutninger blev truffet fra De Persgroeps hovedsæde i Bruxelles uden, at den danske ledelse blev inddraget. I stedet var opgaven at eksekvere spareplanerne, der ikke var til diskussion. Et setup, som Lisbeth Knudsen ikke følte sig tilpas i.

Overfor Journalisten afviser bestyrelsesformand i Berlingske Media, Kim Graven Nielsen, kritikken fra den tidligere topchef. Han mener, at udtalelserne bunder i, at Lisbeth Knudsen, der idag er direktør for Mandag Morgen, ikke længere er med til at træffe beslutningerne i Berlingske.

Belgiere lukker Berlingske Nyhedsbureau

Lisbeth Knudsen bliver direktør for Mandag Morgen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også