Kongehuset går i rette med ny artikel

For anden gang på kort tid rykker Kongehuset ud med kritik af artikel. Denne gang er Kronprinsesse Mary og hendes familie i centrum.
Foto: Mogens Flindt/Polfoto/Arkiv
Foto: Mogens Flindt/Polfoto/Arkiv

En artikel bragt i Daily Mail i mandags om Kronprinsesse Mary har ikke hold i virkeligheden, mener Kongehuset. Det skriver BT.

Artiklen i Daily Mail handler om Kronprinsesse Marys forhold til sin familie. Det er ifølge det britiske medie anstrengt, og Daily Mail dokumenterer påstanden med et Facebook-opslag, hvor en Facebook-profil, der bærer Marys brors navn, fortæller om spændinger mellem Mary og medlemmer af hendes familie.

Det er imidlertid en falsk Facebook-profil, der udtaler sig om Marys familieforhold, oplyser Kongehuset.

"Vi konstaterer, at der er tale om et åbenlyst misbrug. Det er desværre alt for nemt at lave falske profilsider, og i det her tilfælde er det brorens (Marys bror, red.) identitet, der er blevet misbrugt," siger kongehusets pressechef, Lene Balleby, til BT.

Det er anden gang på kort tid, at Kongehuset går i rette med en artikel. For to uger siden drejede det sig om en artikel i Her & Nu om prinsesse Mary.

Her & Nu: Vi ville tabe retssag om prinsesse-historie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også