
Ritzau mister både Fynske Medier og Jyske Medier som kunder i kølvandet på selskabernes fusionen til Jysk Fynske Medier.
Opgaven går i stedet til Berlingske og BNB fra 2016, som MediaWatch skrev i sidste uge, og det tab kan Ritzau ikke klare uden besparelser, skriver Journalisten.
"Det betyder et tab i omsætning, der gør, at vi skal finde nogle besparelser. Men vi regner også med at få nye indtægter. Derfor må vi vente og se, hvor meget det bliver nødvendigt at spare, når vi når lidt længere hen,« siger adm. direktør Lars Vesterløkke, Ritzau, til Journalisten.
Han understreger, at Ritzau ikke vil ændre afgørende på nyhedstjenesten, hverken bemandning eller kvalitet. Men ændringer kommer der, siger Vesterløkke.
Ritzau-direktøren kan ikke garantere, at der ikke kommer fyringer, men lover at man forsøger at finde besparelserne på områder, der ikke har med nyhedstjenesten at gøre.
Den anden del af løsningen er at opdyrke nogle nye indtægter både på nyhedsbureauet og nogle af Ritzaus andre aktiviteter, siger Lars Vesterløkke.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.