Når dagens friske meningsmålinger tager pulsen på den politiske stilling i valgkampen, er det ikke lige meget, hvilket analyseinstitut der har målt den.

Ud over den statistiske usikkerhed, der følger af, at målingerne er baseret på et udsnit af befolkningen, er målingerne også præget af mere systematiske forskelle mellem analyseinstitutterne.

Det skriver de to forskere Erik Gahner Larsen og Zoltan Fazekas fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i dag i et indlæg i Politiken.

"De systematiske forskelle mellem meningsmålingerne skyldes omvendt ikke forskelle fra måling til måling, men det faktum, at bestemte analyseinstitutter kan favorisere bestemte partier på bekostning af andre. Der kan være mange grunde til dette, eksempelvis den geografiske sammensætning af de personer, man spørger, der blandt andet påvirkes af, om de spørges over telefon eller besvarer spørgsmål online," skriver Erik Gahner Larsen og Zoltan Fazekas.

Får større opbakning

Ved at analysere 439 meningsmålinger har de estimeret analyseinstitutternes aftryk, kaldet "huseffekter", og set på, i hvor høj grad enkelte institutter mere konsekvent afviger fra alle andre, når de skitserer vælgernes partivalg.

Ifølge resultaterne er målinger fra Voxmeter f.eks. tilbøjelige til at give Socialdemokraterne og Venstre en større opbakning, end partierne får i andre målinger, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten får mindre end i andre institutters målinger. Målinger fra Yougov er omvendt tilbøjelige til at give større opbakning til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance end andre mediers målinger og mindre til S, SF og V.

"Det viser med andre ord, at hvis man kun læser meningsmålinger fra Yougov, vil man få et billede af en større opbakning til Dansk Folkeparti, end andre medier vil vise," skriver forskerne, der opfordrer medierne til at fokusere mere på gennemsnit af flere målinger og tendenser over tid i stedet for den enkelte rundspørge.