"Valget i 2015 afgøres formentlig ikke af de sociale medier"
Det flyttede ikke stemmer, at hver tredje dansker brugte sociale medier under valgkampen i 2011, mens hver tiende gjorde det i 2007, og det gør de sociale medier formentlig heller ikke denne gang, hvor mere end halvdelen af befolkningen ventes at bruge dem.
For de bruges mest til lir og likes. Alligevel må politikerne ikke ignorere de sociale medier, skiver Jakob Linaa Jensen, forskningschef i sociale medier, DMJX, i en klumme
Fokuseringen på sociale medier har aldrig været større. Samtlige partier og langt de fleste kandidater satser målrettet på markedsføring gennem sociale medier, og indhold og aktivitet her bliver flittigt omtalt i de gamle massemedier.
TV 2 News har endda sat fagfolkene Benjamin Rud Elberth og Astrid Haug til at tolke den seneste strøm fra Facebook og Twitter, og aviser og tv-stationer bringer løbende oversigter over partiernes “Likes” og “Følgere”.
Men valget i 2015 afgøres formentligt ikke af de sociale medier, konkluderer Jakob Linaa Jensen.
Til gengæld finder indhold spredt og delt gennem sociale medier vej til andre dele af mediekredsløbet, og man kan ikke udelukke, at især uheldige optrædener eller måske ligefrem skandaler på de sociale medier kan påvirke valgets resultat.
"Der, hvor sociale medier rykker, er ved, at især unge mobiliseres til at interessere sig mere for politik. Studier fra Norge, Storbritannien og Danmark viser, at internettet, ikke mindst de sociale medier, bidrager til i et lille, men signifikant omfang at få flere unge til at interessere sig for politik," skriver Jakob Linaa Jensen.
Relaterede artikler:
JP og TV 2: Facebook sender os ikke ud i kulden
For abonnenter
Facebook omrokerer: Op med ‘venner’ - ned med nyheder
For abonnenter
100.000 flere så Løkke og Thorning på DR1
For abonnenter