
Slaget om journalisternes frokostpause på Børsen efterlader et større puslespil i vagtplanen, skriver journalisten.dk.
Som MediaWatch beskrev i sidste uge har reporterne fået medhold i en sag om deres frokostpause, der har været en del af den lønnede arbejdstid på avisen igennem årtier. Sidste år opsagde ledelsen ordningen, og derfor har journalisterne siden 1. marts ikke haft betalt frokostpause og derfor arbejdet en halv time længere dagligt.
Børsens ledelse taber slag om betalt frokostpause
Ledelsens træk er efterfølgende blevet underkendt i en voldgiftssag, der blev afgjort i sidste uge. Det betyder ifølge Børsens tillidsmand, at omkring 50 fastansatte har opsparet 32,5 timer hver, som de nu har krav på at afspadsere som overarbejde.
"Ifølge overenskomsten får man sit tilgodehavende ganget med halvanden. Hver time, man har arbejdet for meget, bliver altså til halvanden time, som enten kan afvikles som afspadsering eller ekstrabetaling for merarbejde," siger Peter Buck Rasmussen fra Børsen.
Samlet betyder det en afspadseringpukkel på cirka 2.400 timer,skriver journalisten.dk.
Mere fra MediaWatch
Medieklummen: Rapporter peger på flere triste nyheder for journalister
Flere fravælger at læse nyheder, unge mennesker opsøger dem ikke aktivt, og sociale medier har overhalet nyhedsmedier som hovedkilde for de unge til nyhederne. Branchen står med et tiltagende framenteringsproblem, og vi bliver nødt til at tale om det, lyder det fra Uffe Gardel, der har ført pennen i denne uges medieklumme.