Tidl. annoncechef vender tilbage til Berlingske

Berlingske Media henter digital annoncechef i mediebureauet MEC, og som tidligere har siddet i stillingen på Berlingske.

42-årige Anders Høgh Laursen bliver ny digital annoncechef i Berlinske Media. Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Anders Høgh Laursen kommer han fra en stilling som strategisk chef i mediebureauet MEC, som han skiftede til i 2011 efter at have været ansat i Berlingske Media i et år som digital annoncechef.

Nu vender han tilbage til kontoret i Berlingske Media og får her ansvaret for det digitale annoncesalg i koncernens nationale titler, der tæller Berlingske, BT og Weekendavisen. Derudover driver Berlingske Media en række regionalaviser i Midtjyske Medier.

Anders Høgh Laursen er uddannet cand.merc. i international markedsføring fra Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet for Egmont og mediebureauet Mediaedge:CIA.

Han skal referere til Berlingske Medias annoncedirektør Henning Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også