JP/Politikens Hus 2003 - 2013

Begivenheder og nøgletal for JP/Politikens Hus i Ejbøls og Munchs regeringstid.

JP/Politikens Hus år for år

2002: I foråret lancerer Jyllands-Posten og Politikens Hus planerne om at indgå i en alliance for at stå stærkere i konkurrencen mod det tredje store mediehus, Det Berlingske Officin.

2003: 1. januar opstår JP/Politikens Hus officielt som en fusion af Jyllands-Posten A/S og Politikens Hus, der hidtil havde udgivet Politiken og Ekstra Bladet. A/S-selskabet er ejet ligeligt af Jyllands-Postens Fond og Politikens Fond.

2003: En del af de fremadrettede planer efter fusionen var at udvide forretningen til andre medieplatforme. I maj 2003 trækker man dog følehornene til sig og byder ikke på de udbudte P5 og P6-kanaler.

2004: JP/Politiken indgår i overvejelser om at købe TV 2, efter den daværende VK-regering åbner op for privatisering af kanalen. Avisen byder sammen med Egmont.

2006: Med gratisavisen 24timer træder koncernen ind i den optrappede gratisaviskrig, efter islandske Baugur Group lancerer Nyhedsavisen. Omkostningerne påvirker bl.a. regnskabet i 2007.

2008: 24timer og MetroXpress fusionerer, og JP/Politikens Hus indtræder som medejer af Metroxpress A/S (24,5 pct.)

2009: Jyllands-Postens redaktion i København flytter fra lejede lokaler på Kgs. Nytorv til Politiken-huset på Rådhuspladsen i København.

2010: I samarbejde med TV 2 går JP/Politiken ind med et bud på kulturminister Per Stig Møllers (K) udbud om ny FM-sendetilladelse. De trækker senere buddet på kanalen, der i stedet bliver til Radio24syv.
Samme år lancerer JP/Politiken FinansWatch, og i 2012 køber koncernen A-Pressen ud af MediaWatch.

2012: Ved indgangen til 2013 sælger JP/Politikens Hus sin andel af Metroxpress A/S til schweiziske Tamedia. 24timer lukker som følge af fusionen.

2014: Ledelsesrokade: Jørgen Ejbøl forlader formandsposten, Lars Munch stopper som adm. direktør og bliver formand for bestyrelsen, Stig Ørskov bliver ny adm. direktør.

JP/Politiken 2003 - 2013

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også