Om ti år vil der slet ikke udkomme et eneste dansk betalingsdagblad på papir. Det konkluderer David Trads i en klumme i magasinet Ræson.

Han er selv papirmand - i dag udviklingsdirektør i Metro International, og tidligere blandt andet chefredaktør for Information og Nyhedsavisen.

Til eksempel trækker han Jylland-posten frem: De seneste tal – for første halvår 2013 – afslører at avisen udkommer i 85.108 eksemplarer på hverdage og 112.585 på søndage. Langt mere end en samlet halvering af oplaget og  endnu større fald på læsertallet.

"Man kan altså hoppe og danse og prale og skrige i bladhusene rundtomkring i landet, men der er ingen vej udenom: Den daglige betalte avis er i dyb, dyb krise – ja den er, som amerikanerne siger det, en ’solnedgangsindustri’ – og det bliver værre dag for dag," skriver han.

Adgangen til digitale nyheder er i eksplosion med stadig bedre smartphones, stadig nemmere adgang til internet, stadig hastigere datatransmissioner. Dagbladenes traditionelle næstenmonopol på nyhedsformidling kan nu udfordres af enhver. Kombinationen af de to ting er simpelthen fatal, lyder dommen.

"Min påstand er, at vi om ti år slet ikke vil have et eneste dansk betalingsdagblad. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at der i 2023 vil være et marked, hvor tilstrækkeligt med abonnenter vil være villige til at betale for at få leveret en papiravis ind ad brevsprækken. Det betyder ikke, at velkendte titler som Politiken, Nordjyske Stiftstidende og Berlingske nødvendigvis vil være døde til den tid, men udkomme hver dag på papir? Nej!"

Måske vil de udkomme på papir en gang om ugen, men ellers er deres og alle andre mediers fremtid digital, skriver Trads.