Politikere: Medier bør droppe exitpolls

I et åbent brev fra samtlige af Folketingets partier opfordres medierne til ikke at bringe exitprognoser mv., før valgstederne lukker.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

Folketingets partier ser gerne, at danske medier følger DR’s eksempel og stopper med at bruge exitpolls på valgdage, ikke bare til kommunalvalg, men også folketingsvalg.

Haagerup: Næste kommunalvalg bliver uden exitprognoser

Det skriver samtlige partier i Folketinget ifølge Jyllands-Posten i et åbent brev torsdag.

”Der er totalt enighed blandt Folketingets partier om, at selve valghandlingen, den skal danskerne have i fred uden indblanding udefra. De får i flere uger op til valget opmærksom fra alle mulige politikere og medier, men på selve valgdagen, der skal man lade vælgerne få fred,” siger Mogens Jensen, kulturordfører fra Socialdemokraterne, til avisen.

Partierne ser gerne, at medier bliver enige om fælles etiske retningslinier, der udelukker anvendelse af målinger, prognoser og exitpolls fra valgstederne åbner til de lukker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også