Søndagsavisen skal være lørdagsavis

Ugeavisen rykker distributionen frem for at nå på gaden, inden weekenden vågner. Det skal få flere detail-annoncører, der vil ud med weekendtilbud, ind i avisen.

Annoncørerne skal kunne fange læserne fra weekend-start i Søndagsavisen.

Derfor begynder ugeavisen i denne måned med at trykke og omdele tidligere for at kunne udkomme før.

"Vi rykker distributionsstarten på Søndagsavisen frem, så vores aviser generelt vil komme på gaden lidt før. Det gør vi fordi, det er efterspurgt hos vores kunder. De vil gerne have deres tilbud ud før weekenden," siger adm. direktør Arne Ullum, Søndagsavisen.

"Målet er, at folk altid har deres Søndagsavis lørdag morgen til morgenkaffen. Men det sker ikke over en nat, det er en proces, der skal ses over et år til halvandet. I første omgang handler det om, at vi flytter flere af aviserne fra at blive delt rundt lørdag til at blive omdelt fredag," siger Arne Ullum.

Konsekvens af ændret lukkelov

Han uddyber, at skiftet er en konsekvens af den ændrede lukkelov og de ændrede indkøbsvaner, butikkernes søndagsåbent har medført.

"Vi regner med at nogle af de annoncører, der har efterspurgt det, vil rykke ind i Søndagsavisen. Det er et skifte, vi er glade for at sætte i gang, fordi det styrker vores produkt," siger Arne Ullum, der afviser, at det ændrer på produktionsomkostningerne - det er alene en omstillingsøvelse.

Ændringen angår kun Søndagsavisen, der udkommer i en række regionale udgaver - ikke de otte københavnske ugeaviser, som Søndagsavisen i går købte af Berlingske Media.

Med opkøbet udgiver Søndagsavisen et oplag på 1,6 mio. ugeaviser.

Nordea opgraderer Søndagsavisens aktie efter Berlingske-handel 

Søndagsavisen køber otte Berlingske-aviser

Opkøb falder på tørt sted for Søndagsavisen 

Avishuse mandsopdækker postkasser med lokale nyheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også