Om en god måneds tid får danske medier ét talerør, når politikere og offentlighed skal råbes op.

Brancheforeningerne Danske Dagblades Forening (DDF), Ugeaviserne, Radioerne og Digitale Publicister har besluttet at nedlægge sig selv - og smelte sammen i Danske Medier, skriver foreningen.

Fusionen mellem i alt syv medieforeninger i Danske Medier gik i gang sidste år, men skulle først have været endelig til næste år. Processen er imidlertid blevet fremskyndet, så foreningerne i foråret vinker farvel til den vej tilbage, der lå i den oprindeligt toårige prøveperiode. Danske Specialmedier og magasinforeningen DMU har allerede godkendt fusionenen endeligt, mens de fire nævnte foreninger skal bekræfte beslutningerne på ekstraordinære generalforsamlinger 16. april. Derudover mangler FDIM at træffe den formelle beslutning om opløsning. Det sker på generalforsamlinger senere på måneden, og Danske Medier holder første generalforsamling som landets store medieorganisation d. 22. maj.

Netværk for dagblade

For at gøre plads til de enkelte mediegrupper særinteresser opretter dagbladene et interessenetværk i Danske Medier, der kan varetage områder som avisernes mediestøtte og nulmoms, som f.eks. magasinhusene langt fra har samme syn på som dagbladene. 

Som en konsekvens af fusionen bliver Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) fremover er en selvstændig organisation uden formelle bånd til Danske Medier.

"Med en bredere deltagerkreds i Danske Medier – herunder med medier udgivet af fagbevægelsen – er det ikke muligt at fastholde et formelt bånd mellem brancheforeningen og arbejdsgiverforeningen," sagde Ole Dall, formand for DDF og for Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Endelig omdannes salgsorganisationen De Lokale Ugeaviser fra ApS, ejet af DDF, til et selvstændigt aktieselskab.

Danske Dagblades Forening blev dannet i 1977 - dagbladenes sammenslutning går dog helt tilbage til 1897.