Sydvestjydske sparer op til Berlingske-køb

Egenkapitalen er steget 50 mio. kr. på fem år i Den sydvestjydske Venstrepresse, der meget gerne vil købe Berlingskes del af Syddanske Medier.

Den sydestjydske Venstrepresse er de seneste år blevet en mere velpolstret virksomhed. I 2012 steg egenkapitalen til 162 mio. kr., det er 12 mio. kr. mere end året før og 50 mio. kr. mere end i 2008.

Omkring 120 mio.kr. er i forholdsvist frie midler, der ligger parat, hvis selskabet skulle støde på interessante opkøbsmuligheder Christian Lund Jepsen lurer særligt på, om det skulle blive muligt at overtage bidder af Berlingske Media.

Den sydvestjydske Venstrepresse har allerede kontaktflader til Berlingske, der i forvejen ejer den anden halvdel af Syddanske Medier.

"Vi er interesserede i en større ejerandel i Syddanske Medier og i Berlingskes ugeaviser. Det kunne vi godt se noget perspektiv i, så vi sparer lidt sammen til det. Hvis muligheden kommer, vil vi da gerne øge vores indflydelse der," siger han.

Indtil videre er udmeldingen fra Mecom, at Berlingske Media kun sælges som en samlet pakke. Men i Holland har den britiske mediekoncern opgivet den mission og forsøger nu at sælge Wegener i bidder. Berlingske Media har indtil videre være til salg i snart trekvart år. Både koncernen og Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, afviser dog, at en sådan plan B skulle være aktuel i Danmark.

 Driften er presset i Sydvestjydskes ugeaviser
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også