JFM afskediger medarbejdere efter forhandlinger
Ved sidste forhandlingsmøde mellem ledelse og tillidsfolk i de forskellige afdelinger i JFM (tidligere Jysk Fynske Medier) tirsdag, er det afgjort, at 17 redaktionelle ansatte bliver afskediget i koncernens sparerunde. Det skriver Journalisten på baggrund af oplysninger fra tillidsrepræsentant Lene Sarup.
JFM-ledelsen har i alt besluttet at nedlægge 45 redaktionelle stillinger, hvoraf 23 ikke var besat, skriver Journalisten, der ikke skriver, hvorvidt ikke-journalistiske ansatte også bliver ramt.
Foruden de 17 fyringer har fem JFM-medarbejdere fået en frivillig fratrædelsesaftale i hus – herunder tillidsrepræsentant Lene Sarup.
Om flere afskedigelser skal til for at ramme ledelsens mål om at skære 100 mio. kr. af mediehusets udgifter, afhænger bl.a. af de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor JFM’s topchef har meldt ud, at lønstigninger over to pct. vil blive mødt af tilsvarende besparelser.
Relaterede artikler:
Jysk Fynske Medier ændrer navn
For abonnenter