Jysk Fynske Medier har tirsdag morgen varslet 50 stillingsnedlæggelser i mediehuset, der står bag bl.a. 15 dagblade, 62 ugeaviser, en stribe digitale medier og radiostationer. 

Koncernen er landets største udgiver af lokale og regionale medier. Og den er som flere andre ramt af en perfekt storm med stigende papir- og energipriser, udfordret indholdssalg og fremskrivning på bl.a. annoncesalg, som er lavere i 2023, end hvad forventningen var inden sommerferien. 

”Når vi lægger det hele sammen, beløber det sig til mere end 100 mio. kr., vi har skullet finde i budgettet i 2023. Som jeg også fortalte i efteråret, har vi haft udfordringer med især indholdssalget og opsigelse af abonnementer siden begyndelsen af året på grund af inflationen. Men problemerne er kun blevet større og større,” siger Jesper Rosener.

Mediekoncernen har ekstraordinært fået tilsagn fra ejerne om, at direktionen kunne arbejde med budgetlægningen for 2023 frem til mandag, hvor planen for at finde besparelser for omkring 100 mio. kr. blev endeligt godkendt af bestyrelsen.

Afskedigelsen af 50 medarbejdere giver langt fra en årlig besparelse på 100 mio. kr. Dertil kommer en generelt strammere økonomistyring og lukning af flere interne udviklingsprojekter. Men især et frasalg af en større ejendom giver en ekstraordinær indtægt næste år, som Jysk Fynske Mediers ejerkreds har givet lov til at indtægtsføre som en del af budgetlægningen.

”Det har gjort, vi har kunnet afbøde en del af konsekvenserne af den økonomiske situation. Vores ejere har sådan set hjulpet os med at finde det, vi manglede i budgettet. Beskeden fra dem er så, at vi skal arbejde i 2023 med at lukke det hul, som bliver efterladt i budgettet fra 2024,” fortæller Jesper Rosener.

Overenskomstforhandlinger bliver afgørende

Det er ikke første gang, Jysk Fynske Mediers aktionærer har slækket på kravene til mediehusets økonomiske resultater for at reducere konsekvenskerne af en sparerunde. I forbindelse med den seneste store sparerunde i 2020 gav ejergruppen afkald på betaling for udgiverrettigheder, som er 17,5 mio. kr. årligt, samt sænkede sine overskudsforventningerne til selskabet til fem mio. kr. årligt til og med 2024. 

Topchefen understreger at, selvom det er relativt få afskedigelser i forhold til, hvad der ellers ville have været nødvendigt, er det stadig er en trist situation at skulle sige farvel 50 medarbejdere, hvoraf 22 forventes at skulle findes blandt redaktionelle medarbejdere. 

Jysk Fynske Medier beskæftiger omkring 500 redaktionelle medarbejdere og samlet godt 1.600 personer. Det svarer til, at det er mellem 3,3 og 4,4 pct. af selskabets ansatte, der skal opsiges. Hvordan opsigelserne kommer til at blive fordelt, ønsker Jesper Rosener ikke at konkretisere på nuværende tidspunkt.

Forhandlinger med tillidsfolk om afskedigelser blev indledt i denne uge og vil pågå gennem januar. De endelige opsigelser vil blive gennemført i slutningen af januar, fortæller Jesper Rosener.

Det er dog ikke uden forbehold. Der er i Jysk Fynske Mediers budget for 2023 afsat et loft på to pct. over de lønstigninger, som skal forhandles på plads i de forestående overenskomstforhandlinger. Det kan der ikke rokkes en tomme ved, fortæller Jesper Rosener.

”Det betyder også, at hvis overenskomstforhandlingerne kommer til at medføre, jeg skal give mere end to pct., så bliver det mødt med yderligere besparelser i Jysk Fynske Medier.”

Er det en ultimativ melding?

”Det er en ultimativ melding, ja.”

Fastholder investeringspulje, men...

Jysk Fynske Medier budgetterer jævnfør kravet fra ejerkredsen med et overskud på fem mio. kr. i 2023 efter gennemførelsen af besparelserne og frasalget af en ejendom. Det indebærer, at koncernen holder fast i sin investeringspulje på 52,5 mio. kr. årligt, som blev afsat tilbage i 2020 som led i arbejdet med at omstille og fremtidssikre mediehuset.

Men en del af projekterne, der hidtil er blevet investeret i, vil blive droppet for i stedet at allokere en større del af ressourcerne i udviklingen af personalisering af indhold og den såkaldte login-strategi, der er Jysk Fynske Mediers udvikling af digitale betalingsmedier.

”Det er hovedparten af de investeringer, vi kommer til at gøre i 2023,” siger Jesper Rosener.

”Vi kommer til at fokusere på få, men til gengæld store, investeringer. Det er især med henblik på at understøtte og udvikle vores indholdssalg. Det er vores vurdering, at det er absolut nødvendigt. Derfor holder vi fast i det.”

Beholder lokalmedier

Hvor udviklingsbudgettet skal trimmes, og hvilke projekter der bliver skåret fra, er endnu ikke helt fastlagt, fortæller han. Selskabet skal gennem det, han kalder et hard reset, hvor alle projekter bliver gennemgået. Kun dem, han og den øvrige ledelse vurderer er de vigtigste for koncernen, vil fortsætte.

Blandt de større investeringsprojekter er mediehusets lokalsats med 24 digitale betalingsmedier, herunder en håndfuld erhvervsmedier, som Jysk Fynske Medier satte i søen i foråret 2021. Finansieringen til at løbe de mange nye lokalmedier i gang er hentet i udviklingspuljen, og da projektet blev skudt i gang sidste år, lød forventningen, at udgifterne ville beløbe sig i omkring 30 mio. kr. over de første 2,5 år. 

Ingen af de 24 lokalmedier bliver lukket på nuværende tidspunkt, oplyser Jesper Rosener.

”Men de vil blive påvirket. De kommer ikke til at stå med de samme kræfter efter den runde her, som de havde før. Vi tror stadigvæk på dem, og vi har også en god udvikling, men det går bare for langsomt,” siger han.

Sværere fra start i 2023

Selvom der skal findes over 100 mio. kr. i næste års budget, er forventningen til avisernes annonce- og indholdssalg næste år, at det vil falde mindre, end koncernen har set i 2022. 

Den store udfordring for koncernen er, at indgangsniveauet til 2023 er lavere, end hvad der tidligere har været budgettet med, hvilket giver udfordringer med at få de økonomiske ender til at mødes, allerede inden der overhovedet er taget hul på året.

”Det koster noget at lukke det gap. Til gengæld er vi stadig super ambitiøse på både indholds- og annoncesalg næste år i forhold til markedssituationen, vi ser ind i. Procentuelt forventer vi et lavere fald,” siger Jesper Rosener.

”Det er et meget ambitiøst budget, vi har lagt og dermed også med større risiko.”

Havde de to regeringer, der senest har siddet på magten, implementeret de øgede støttepuljer til lokale og regionale aviser, som der har været bred politisk enighed om siden 2018, havde Jysk Fynske Medier ikke været nødsaget til at afskedige 50 medarbejdere i dag.

Men grundet regeringsskifter og langsomme medieforhandlinger er ingen af de to seneste medieaftaler nået igennem lovgivningsarbejdet, inden flertallet er skiftet. Og nu retter Jesper Rosener kritik af politikerne for at ikke at reagere, selvom de i årevis har anerkendt et behov for økonomisk støtte til især de lokale og regionale medier.

”Hvorfor sker der ikke noget politisk? Der har været to regeringsskifter nu, hvor der ikke er sket noget som helst. Jeg må bare sige, i forhold til at passe på vores demokrati og samlingskraft, så er der nogle politikere, der sidder på deres hænder, og det vil jeg inderligt bede dem om, at de snart holder op med,” siger han.