MediaWatch

Jyllands-Posten napper ny kommerciel direktør hos TDC Erhverv

Dagbladets nye kommercielle direktør har tidligere i karrieren slået sine folder i Berlingske Media. Han får bl.a. ansvar for at sætte skub i Jyllands-Postens digitale salg.

Foto: PR, JP/Politikens Hus

Jyllands-Posten har fundet en ny spydspids for dagbladets salg i Peter Sandahl Torp, der tiltræder stillingen som avisens kommercielle direktør. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Han kommer direkte fra en post som salgsdirektør i TDC Erhverv, hvor han har arbejdet i forskellige stillinger siden 2018. Ansv. chefredaktør Jakob Nybroe hæfter sig bl.a. ved Peter Sandahl Torps digitale kompetencer.

”Han har konkrete erfaringer med at drive digital forretningsudvikling, og så har han et stort og bankende hjerte for publicistisk virksomhed. Alt sammen forudsætninger, der gør mig fuldstændig sikker på, at han sammen med medarbejdere og ledelse kan udvikle og udvide potentialerne for Jyllands-Postens medier,” udtaler chefredaktøren i meddelelsen.

Peter Sandahl Torp har haft flere ledende roller på salgssiden af telebranchen i bl.a. Telia før tiden i TDC Erhverv. Han begyndte dog karrieren i Berlingske Media i 2006, hvor han var frem til 2010, bl.a. som salgschef for abonnementssalg.

I den nye rolle hos Jyllands-Posten skal Peter Sandahl Torp netop have fokus på at øge væksten i det digitale abonnementssalg.

Peter Sandahl Torp afløser Thomas Asmund-Hjorth, der fratræder ved udgangen af oktober måned. Han valgte efter knap tre år på avisen at søge nye græsgange i en kombination af driftsledelse og bestyrelsesarbejde. Han vil fortsætte enkelte igangværende projekter frem til udgangen af året.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Flere historier om mediekoncerners sparerunder, Disneys søsætning af første nordiske produktion og opkøbet af it-medie har alle været med til at præge nyhedshimlen over Mediedanmark i denne uge. Få overblikket her.

Politiken-ledelse nedbringer antallet af fyringer

Fire af de varslede fyringer er nu erstattet med frivillige fratrædelser. Medarbejderne har ”en stærk forventning” om, at de videre forhandlinger vil føre til, at antallet af fyringer ender på nul.

Jyllands-Posten indleder forhandlinger om frivillige fratrædelser

Medarbejderne er vendt tilbage til arbejdet, fordi de oplever, at ledelsen nu åbner for forhandlinger om vilkårene for afskedigelser af seks redaktionelle medarbejdere. Der er indledt individuelle forhandlinger om frivillige fratrædelser, fortæller ansv. chefredaktør Jacob Nybroe.

Poul Madsen trækker sig fra Den Uafhængige

Små tre måneder efter at være tiltrådt som arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Den Uafhængige er Poul Madsen stoppet i begge roller. Han fortsætter dog som mediets ”gode ven”.

Jysk Fynske-ledelse genovervejer alle udviklingsprojekter

Mediekoncernens omkostninger stiger med tocifret millionbeløb i 2023, mens indholdssalget er udfordret af inflation og stramme budgetter. Derfor skal alle udviklingsprojekter genevalueres – herunder lokalsatsningen med 24 digitale betalingsmedier, som adm. direktør ikke kan love at holde hånden under.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs