MediaWatch

North Media-selskab køber hovedpart af Boligmanager for 12 mio kr

"Det passer perfekt til strategien om at styrke vores eksisterende virksomheder via opkøb," lyder det fra koncerndirektør.

Foto: Presse/North Media

Boligportal, der er et datterselskab under North Media, overtager størstedelen af Boligmanager, som udvikler softwareløsninger til ejendomsadministration.

Selskabet køber 51 pct. af aktierne for 12 mio. kr., fremgår det af en meddelelse torsdag.

Boligmanagers stiftere, Michael Melgaard Mærkedahl og Jonas Mørup Christensen, fortsætter som medejere og medarbejdere i virksomheden. Ud af købsprisen betales 4 mio. kr. til de to stiftere, mens Boligportal skyder 8 mio. kr. i Boligmanager, som skal bruges til vækst og skalering.

Aftalen indebærer, at Boligportal har ret til at købe resten af selskabet i 2027. Samtidig har Boligmanagers stiftere ret til at kræve, at Boligportal køber resten af anparterne til en pris, der fastsættes i en earn-out model baseret på udviklingen i Boligmanagers omsætning og overskudsgrad.

Earn-out-betalingen ventes at svare til niveauet 1,5 gange omsætningen i Boligmanager i regnskabsåret 2026, afhængig af udviklingen i omsætningen og overskudsgraden, lyder det i meddelelsen.

"Købet tilfører BoligPortal et nyt forretningsben. Det passer perfekt til strategien om at styrke vores eksisterende virksomheder via opkøb," siger Henrik Løvig, koncerndirektør for akkvisitioner og forretningsudvikling i North Media, i meddelelsen.

Overtagelsen sker 1. februar.

Mere fra MediaWatch

Aller Media lukker magasinet Dossier

Dossier lukker og slukker efter seks år. Det skyldes ifølge chefredaktør økonomi og udfordringer med bl.a. stigende papirpriser. For mindre end et år siden lukkede Aller også Modemagasinet In efter 35 år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs