MediaWatch

North Media: Nedskriver udviklingsomkostninger og nedjusterer

Koncernen har besluttet at nedskrive udviklingsomkostninger for 21 mio. kr.

Foto: PR/North Media

North Media har torsdag aften valgt at nedjustere sine forventninger til indtjeningen i 2021, da koncernen har besluttet at nedskrive udviklingsomkostninger for 21 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

North Media regner derfor med, at koncernen i 2021 vil opnå et driftsresultat, EBIT, på 235-245 mio. kr. mod tidligere 255-265 mio. kr.

Omsætningsprognosen er derimod uændret i 1020-1035 mio. kr.

Det er udviklingen af i forretningsområdet Bekey, at North Media har foretaget investeringer i udvikling af it-arkitektur og i anskaffelse og opsætning af digitale adgangssystemer til etageejendomme. Det har kostet 19 mio. kr. i aktiverede udviklingsomkostninger frem til udgangen af tredje kvartal samt 2 mio. kr. mere i oktober og november.

Og de omkostninger nedskrives nu.

"Da det kommercielle gennembrud i nye kundesegmenter er forsinket, er udsigten til positive pengestrømme blevet længere. Grundlaget for at aktivere udviklingsomkostningerne er derfor mere usikkert," hedder det således i meldingen fra North media.

"Bestyrelsen har derfor i dag besluttet at nedskrive disse aktiverede udviklingsomkostninger til kr. 0."

De usikre udsigter for Bekeys udvikling samt øgede omkostninger fra investeringer til styrkelse af væksten i de to andre forretningsområder, Boligportal og i Ofir, betyder samtidig, at North Media dæmper forventningerne til 2022.

North Media regner derfor med en omsætning næste år på niveau med i 2021, mens driftsresultatet, EBIT, ses ende i 200-220 mio. kr.

"Den gode udvikling i vores kerneforretning fortsætter, og vi har momentum i vores strategiske investeringer, der skal løfte vores omsætning og indtjeningen af 2022," udtalte koncerndirektør Kåre Wigh ellers i halvårsregnskabet i august, da North Media opjusterede sine forventninger til 2021.

Nyt lokalmedie går i luften med støtte fra lokal fond

North Media leverede svagere tredje kvartal sammenlignet med sidste år 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Grønne Aller-regnskaber, tilføjelse til Podimo-top og opgør med techkæmper er blandt strømmene, der formede ugens nyhedslandskab i Mediedanmark. Få et overblik med denne briefing.

Medieklummen: Slip data fri på redaktionen

Ny rapport dokumenterer de positive effekter ved at demokratisere adgangen til data på nyhedsredaktionen. Men desværre hersker der stadig udpræget data-skepsis blandt danske journalister, skriver fellow ved SDU Malte Jørstad i ugens Medieklumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs