Brostrøm opfordrer medier til at styrke fagjournalistikken

Et kvalificeret modspil til ansvarlige i fx sundhedsvæsenet kræver, at journalister er mere specialiserede inden for området, mener direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Under coronapandemien har en stor del af landets journalister kredset om bl.a. Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, som nu opfordrer medier til at ansætte flere fagjournalister for at styrke dækningen. Sådan lød det i "Presselogen" på TV 2 News søndag, skriver TV 2.

"Hvis man virkelig vil give mig og Sundhedsstyrelsen kvalificeret modspil, kræver det, at journalister kan begrave sig lidt mere i stofområdet. Ellers kan man ikke se skoven for bare træer," siger Søren Brostrøm.

I samme interview udtaler han, at der har været masser af kritisk journalistik rettet mod ham og coronahåndteringen de seneste to år, men at den kunne have været mere velfunderet, hvis journalisterne havde en større viden om sundhedsområdet.

Udtalelsen fra Søren Brostrøm kom i forbindelse med, at Ekstra Bladet 7. januar offentliggjorde en leder om, at pressen har fejlet ved at være for ukritisk i coronadækningen.

"Det konstante mentale alarmberedskab har slidt enormt på os alle sammen. Derfor må vi – pressen – også gøre status over vores egen indsats. Og vi har fejlet," lød det i lederen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også