Michael Dyrby erkender krænkelser i sin cheftid på TV 2

Chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, erkender til Berlingske, at han har haft upassende forhold som TV 2-chef.
Michael Dyrby er i dag chefredaktør på .. | Foto: Stine Heilmann
Michael Dyrby er i dag chefredaktør på .. | Foto: Stine Heilmann
AF RITZAU

Michael Dyrby, chefredaktør på B.T., erkender, at han har haft "upassende forhold" og "har overskredet grænser og udvist virkelig dårlig dømmekraft" i sin tid som chef på TV 2.

Det gør Michael Dyrby i et interview med Berlingske.

"Man kan godt koge det ind til at sige: Ja, jeg var problemet. Og det undskylder jeg for i dag," siger Michael Dyrby til Berlingske.

Han bliver i interviewet spurgt, om han har krænket nogen i form af uønsket seksuel opmærksomhed.

"Har jeg krænket nogen? Altså, i og med jeg er en del af dokumentaren, og de kvinder, som fortæller om deres oplevelser jo helt tydeligt føler sig krænkede, så er det klart, at jeg har krænket nogen. Det er vanvittigt, og det undskylder jeg virkelig for," siger Michael Dyrby.

Erkendelserne sker på baggrund af en dokumentar, der har set nærmere på kulturen på TV 2 og særligt flere chefers krænkende adfærd.

Efterfølgende fortalte kommunikationschef Anna Thygesen, der tidligere har været TV 2-ansat, til Ekstra Bladet, at Dyrby var en af de chefer, der udviste upassende adfærd.

Indtil tirsdag har Michael Dyrby ikke stillet op til interview om dokumentaren. Han har desuden holdt fri fra sit job på B.T, men vender onsdag tilbage på arbejde.

Han var i 13 år nyhedsdirektør på TV 2.

B.T. lægger om efter få måneder: Dropper betalingsartikler i storbysatsning 

Venstre om tavse mediechefer: Dobbeltstandard "springer virkelig i øjnene" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også