Dansk Avis Omdeling skal forklare sig over for storkunde for brug af Nemlig.com-model

Transportvirksomheden Dao, der har JP/Politikens Hus som hovedejer, bliver nu afkrævet forklaring fra Salling Group, efter det er kommet frem, at natarbejdende chauffører i et af forretningsområderne ikke har krav på overenskomst.
Foto: PR/DAO
Foto: PR/DAO

Dao (Dansk Avis Omdeling) skal nu stå skoleret over for supermarkedkoncernen Salling Group, efter det er kommet frem, at Dao Food ikke selv har ansatte chauffører på overenskomst, men benytter sig af selvstændige vognmænd, der ikke nødvendigvis har tegnet overenskomst, til at levere varer til forbrugere - ligesom Nemlig.com. Det skriver Berlingske.

"Dao's egne bude arbejder på 3F overenskomst. I forretningsområdet DAO Food benyttes dog hovedsageligt selvstændige vognmænd til kørslen. DAO stiller ikke krav til vognmænd og chauffører udover opgavens udførelse, men kræver selvsagt, at alt arbejde udføres efter alle gældende love og regler," lyder det i en mail fra adm. direktør i Dao, Morten Villberg.

Ifølge Salling Group er det en klar betingelse i kontrakten med Dao, som JP/Politikens Hus er majoritetsejer af, at Dao skal sikre, medarbejdere og underleverandører arbejder under gældende overenskomst, og derfor er der nu aftalt et møde mellem Dao og Salling Groups Skagenfood, som får leverer varer af Dao Food, for at udrede sagen.

Sammensmeltning skaber ny stordistributør med milliardomsætning

DAO fortsætter væksten - pakker udgør nu halvdelen af omsætningen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også