Politiken henter Bruxelles-korrespondent hjem som ny politisk kommentator

Nuværende Bruxelles-korrespondent på avisen bliver ny politisk analytiker, mens international redaktør får titel af international kommentator.
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Politiken ryster posen og finder nye muskler til dækningen af både dansk og international politik. Det skriver avisen selv.

Udnævnelserne sker, efter Politikens politiske kommentator Kristian Madsen, i marts blev udpeget til ny chefredaktør og direktør på A4 Medier, og betyder, at international redaktør Michael Jarlner bliver international kommentator og altså lægger redaktør-kasketten. I den nye rolle skal han fremover bidrage med kommentarer, essays og større interviews om internationale forhold og politik til avisen.

Ny redaktionschef for Politikens udlandsredaktion bliver Martin Aagaard, der hidtil har været souschef på udlandsredaktionen.

Samtidig vender Bruxelles-korrespondent og mangeårig politisk journalist Elisabet Svane retur fra stillingen i Bruxelles til sommer for at blive ny politisk analytiker på Politiken.

"Med sit imponerende kildenet har hun en særlig evne til at afdække, forstå og fortolke dagsordenen, og hun skriver, så læserne er med fra første til sidste linje. Som Politikens politiske analytiker får hun en fremtrædende plads i både avisen og digitalt med sine velskrevne analyser," udtaler Politikens ansv. chefredaktør Christian Jensen til avisen.

Hvem der skal afløse Elisabet Svane i Bruxelles fremgår ikke.

A4 Medier hyrer Politiken-kommentator til job som direktør og chefredaktør 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også