MediaWatch

Berlingske udvider Christiansborg-redaktion og ændrer holdopstilling

To forlader Berlingskes Christiansborg-redaktion, mens tre rykker fra Pilestræde til Slotsholmen.

Foto: PR/Berlingske Media/Mathias Svold

Berlingskes Christiansborg-redaktion bliver én journalist rigere. Det sker som led i en rokade, der bl.a. betyder, at Bent Winther, samfundsredaktør på indlandsredaktionen, bliver politisk kommentator og får arbejdssted på Slotsholmen. Det skriver Berlingske selv.

Bent Winther erstatter Thomas Larsen, som i stedet bliver såkaldt seniorkommentator og skal bruge sin tid på "de store emner i samfundet: Det danske monarki, demokratiets og nationens tilstand, internationale strømninger og politiske brudflader, der påvirker Danmark," lyder det.

Christiansborg-redaktionen får desuden yderligere to nye ansigter. Henrik Jensen, der har været i gravergruppen, og Tobias Bast Reinwald, som har arbejdet på AOK og indlandsredaktionen, er således nye på Slotsholmen. Thue Ahrenkilde Holm forlader Christiansborg og skal fremover være på indlandsredaktionen.

Mere fra MediaWatch

Facebook lancerer podcast-funktion

Podcastproducenter får en ny kanal at nå potentielle lyttere på, når den sociale medieplatform i næste uge introducerer en særskilt podcast-funktion.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs