Corona udskyder Årets Pressefoto

Tidsplanen for bedømmelse og kåring af Årets Pressefoto er blevet udskudt på ubestemt tid på grund af det stigende smittetryk ifølge Pressefotografforbundet.
Sidste års vinder af Årets Pressefoto var Sarah Hartvigsen Juncker fra dagbladet Information for billedet af en af Godhavnsdrengene, der får et kram af statsminister Mette Frederiksen (S). | Foto: Sarah Hartvigsen Juncker/Dagbladet Information

Fotojournalisternes svar på Cavlingprisen, Årets Pressefoto, må udskyde bedømmelsen af det indsendte materiale til konkurrencen, der skulle have fundet sted i denne uge. Det skriver Journalisten.

"Ligesom resten af verden har vi været udfordret af det stigende antal smittede. Jo tættere vi kom på afvikling, jo mere bekymrende så det ud," siger Sisse Stroyer,  der er formand for Pressefotografforbundet, der uddeler priserne for Årets Pressefoto.

Også åbningen af Årets Pressefoto, der som regel ligger i begyndelsen af marts, vil i år blive udskudt, oplyser hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også