B.T. henter korrespondent fra TV 2 News

For at styrke det internationale indhold har B.T. oprustet med en ny rejsende korrespondent, der kommer fra en stilling hos TV 2 News.
Foto: B.T.
Foto: B.T.

Hos B.T. udvider man fra 1. december redaktionen med en ny international korrespondent i skikkelse af Jakob Illeborg, der kommer fra en stilling som korrespondent i London for TV 2 News. Det oplyser B.T. i en pressemeddelelse.

Med ansættelsen vil B.T. øge fokusset på internationale forhold, lyder det fra Michael Dyrby, der er ansv. chefredaktør for avisen.

"B.T. skal altid være til stede ved de største begivenheder for at give den bedste direkte dækning. Det har længe været et stort ønske at give en mere omfattende og bedre dækning på det udenlandske stof og her passer Jakob Illeborg perfekt. Han er vidende, en perfekt formidler og kan håndtere alle medier," siger Michael Dyrby.

Jakob Illeborg har bl.a. fungeret som studievært på flere programmer herunder "DR2 Dagen", "Kontant" på DR1 og en række dokumentarer på Kanal 5.

Hos B.T. får han base i Pilestræde med rejseaktiviteter, når begivenheder rundt om i verden kræver det - herunder også sports- og underholdningsarrangementer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også