Amerikansk avis er tilbage på Twitter efter udelukkelse

The New York Post var udelukket fra det sociale medie i to uger efter en omstridt historie om præsidentkandidaten Joe Biden og dennes søn. Nu er avisen igen tilladt på Twitter.
Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix

Tabloidavisen The New York Post er tilbage på Twitter efter at have udelukket siden 14. oktober.

Det bekræfter mediet selv i et tweet fredag.

Avisen blev udelukket, efter at den som det eneste amerikanske medie bragte en historie præsidentkandidaten Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.

Historien baserede sig på en række e-mails, som skulle være blevet skaffet fra Hunter Bidens computer. Den indikerede, at Joe Biden skulle have brugt sin stilling som vicepræsident under Barack Obama til at sikre sønnen en aftale i det ukrainske energiselskab Burisma.

Forud for publicering havde flere andre amerikanske medier afvist at bringe historien, fordi de ikke havde kunnet verificere dens indhold. Twitter blokerede for deling af historien, da The New York Post valgte at gå ud med den.

Siden har en række efterretningsagenter vurderet, at historien ligner et russisk forsøg på at påvirke det amerikanske valg, der finder sted tirsdag.

Foruden historiens manglende dokumentation udgjorde den samtidig et brud mod Twitters regler for at undgå at dele indhold, som kan være blevet skaffet ved hacking.

 

Tidligere efterretningsagenter: Biden-artikel ligner russisk smædekampagne

Udvalg vil stævne Twitterchef for blokering af Biden-artikel

Trump angriber Twitter for at blokere deling af Biden-artikel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også