Politikens chefredaktør beklager artikel om betalt Tesla-tur

Efter først at have forsvaret en rejseartikel, der blev sponsoreret af bl.a. Tesla og skrevet af Politikens politiske redaktør, ændrer chefredaktør Christian Jensen holdning og beklager.
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Den journalistiske dømmekraft svigtede på Politiken, da avisen sendte den politiske redaktør på en ferietur sponsoreret af Tesla og tre danske badehoteller. Det erkender Politikens ansv. chefredaktør til P1's mediemagasin Mennesker og Medier og til fagbladet Journalisten.

"Der skal ikke kunne herske tvivl om vores troværdighed og integritet. Kombinationen af en Tesla-sponsorering og en politisk redaktør, der tager på den tur op til politiske forhandlinger på klimaområdet til efteråret, var en fejl. Det skulle vi ikke have gjort, og det beklager vi," siger Christian Jensen til Journalisten.

I Presselogen på TV 2 News i søndags mødte artiklen kritik fra bl.a. Ekstra Bladets chefredaktør Kristoffer Eriksen for at kompromittere Politikens uafhængighed. Her forsvarede Christian Jensen fremgangsmåden, men holdningen har altså ændret sig siden.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også