Undersøgelse peger på flere skriftlige svar fra ministre til medier

Ifølge en undersøgelse baseret på ministres interaktion med tre aviser fylder skriftlige svar mere og mere.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Andelen af skriftlige svar fra ministre til tre store aviser, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten, er steget i løbet af de seneste år, skriver Morten Madsen og Jens Bjarke Holst, cand.comm i journalistik ved Roskilde Universitet, i en kommentar i Berlingske.

De to har undersøgt den nuværende samt de to foregående regeringers andel af skriftlige svar til de tre medier i én måned fire måneder inde i regeringsperioden. Da Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) var statsminister, var andelen hhv. 7,3 og 22,3 pct., mens undersøgelsen finder, at 27,8 pct. af den nuværende regerings interaktioner med de tre aviser baserer sig på skriftlige svar.

"Resultaterne peger altså entydigt i retning af, at ministrene oftere tyer til skriftlige svar på bekostning af mundtlige svar – tilmed finder vi i vores data, at de skriftlige svar i udbredt grad bliver brugt, når ministre udsættes for kritik," skriver Morten Madsen og Jens Bjarke Holst i kommentaren i Berlingske.

Netop adgangen for journalister til det politiske system blev berørt i sidste uges udgave af MediaWatchs mediemagasin Q&co.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også