Viaplay føjer brugerprofiler til tjenesten

En mere skræddersyet brugertilgang, der bl.a. gør det muligt at indhegne børneindhold, er en del af baggrunden for, at NENT's streamingtjeneste indfører individuelle brugerprofiler.
Flemming Fjeldgaard, head of Viaplay i Danmark. | Foto: PR/NENT
Flemming Fjeldgaard, head of Viaplay i Danmark. | Foto: PR/NENT

Streamingtjenesten Viaplay, der er en del af Nordic Entertainment Group, tager skridt til en større grad af personalisering og lancerer individuelle brugerprofiler. Det oplyser tjenesten i en meddelelse.

Med det nye tiltag vil personer eksempelvis i samme husstand kunne oprette individuelle profiler, så streamingfladen bliver mere skræddersyet. Samtidig baner tiltaget vej for, at forældre kan oprette særskilte børneprofiler, der kun giver adgang til indhold, som er egnet til børn.

"Individulle profiler giver en mere personlig oplevelse på Viaplay, eftersom indhold og anbefalinger er baseret på den enkeltes smag. Jeg er virkelig glad og stolt over, at Viaplay endelig kan tilbyde denne funktion til vores brugere. Der har længe været efterspørgsel på den funktionalitet, og jeg ved, at der er mange familier derude, der glæder sig over, at de nu kan få adskilte profiler," siger Flemming Fjeldgaard, head of Viaplay i Danmark, i meddelelsen.

Viaplay oplyser, at arbejdet med at udvikle de individuelle brugerprofiler har stået på siden maj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også