MediaWatch

Viaplay får ny nordisk marketingchef

Dansk marketingchef i NENT rykker til Viaplay som ny nordisk chef med ansvar for markedsføringen af streamingtjenesten. Samtidig får dansk Viaplay-chef udvidet sit ansvar i NENT.

PR/NENT
Foto: PR/NENT

Efter tre et halvt år slipper NENT's marketing- og kommunikationschef, Dorte Tandrup, de danske tøjler og bliver en del af den nordiske ledelse af Viaplay med titel af VP Nordic Sales & Marketing. Det skriver NENT i en pressemeddelelse.

Hun afløser Björn Gent, der er stoppet i NENT, og overtager i den nye rolle ansvaret for Viaplays marketing- og brandstrategi på tværs af de nordiske lande.

Dorte Tandrup, 43, skifter fra den 17. juni og afløses i NENT's danske afdeling af Flemming Fjeldgaard, der chef for Viaplay i Danmark, og som fremover også får ansvaret for den danske marketing og kommunikationsafdeling.

”Dortes indtræden i det nordiske Viaplay-team er en fantastisk nyhed for hele Nordic Entertainment Group, da hun, med sine solide marketingkompetencer og store kommercielle mindset, vil kunne forstærke Viaplay – både lokalt og nordisk. Samtidig har Flemming, siden han overtog ansvaret for Viaplay i Danmark, opnået enestående resultater, så jeg kan ikke pege på en stærkere og mere kompetent efterfølger end ham”, udtaler Kim Poder, kommerciel direktøri NENT Group og adm.direktør for NENT Danmark.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere