Constructive Institute indgår aftale med KL

Lokale og regionale medier er det primære fokus for samarbejdspartner, der yder støtter til Constructive Institute.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

KL, Kommunernes Landsforening, og Constructive Institute har indgået en aftale, der har som formål at styrke lokale mediers konstruktive journalistik. Det skriver KL i en meddelelse.

Aftalen mellem de to parter indebærer bl.a., at KL støtter Constructive Institute årligt med 500.000 kr., som bl.a. skal målrettes instituttets dialog og samarbejde med lokale medier.

"I KL er vi meget optaget af at give et helhedsorienteret indblik i kommunernes arbejde, de mange dilemmaer og udfordringer og de mange resultater og konstruktive løsninger, som er en stor del af det lokale demokrati. Constructive Institutes tilgang til en mere nuanceret og konstruktiv nyhedsjournalistik passer rigtig godt til den ambition," siger Kristian Wendelboe, adm. direktør for KL, i meddelelsen.

KL understreger, at Constructive Institute suverænt beslutter, hvad indholdet skal være af de workshops og aktiviteter, som rettes mod lokale medier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også