JP/Politikens Hus vil ikke søge støttekroner fra Google-fond

For at værne om uafhængigheden afviser JP/Politikens Hus tanken om at søge støtte fra Google News, der netop har uddelt mere end 7 mio. kr. til danske medier, siger adm. direktør Stig Ørskov. Google pointerer, at det er frivilligt at søge midlerne.
Foto: Stine Holmgaard Tidsvilde
Foto: Stine Holmgaard Tidsvilde

I dag uddelte Google 7,7 mio. kr. til en lang række danske medier. JP/Politikens Hus var dog ikke at finde på modtagerlisten, og det er helt bevidst ifølge adm. direktør Stig Ørskov, skriver Journalisten.

"Som et frit og økonomisk uafhængigt mediehus foretrækker vi at finansiere vores egne investeringer," skriver Stig Ørskov til Journalisten.

Han kritiserer samtidig Google for at forsøge "at købe sig til goodwill" med tiltaget frem for at rette ind på det digitale annoncemarked, hvor Google onsdag blev idømt en bøde af EU-Kommissionen for at misbruge sin dominerende stilling.

Googles svar på kritikken lyder, at midlerne i Google News bliver uddelt i forsøget på at finde nye og mere bæredygtige forretningsmodeller til mediernes kvalitetsjournalistik – og bemærker, at det står medierne frit for, om de vil søge midlerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også