Her de nominerede til Cavlingprisen
![Foto: Ritzau Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article10996826.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20170106-163904-L-1669x1000we.jpg)
Når Cavlingprisen uddeles 4. januar 2019, er tre journalistiske projekter med i slutspurten. Det oplyser Dansk Journalistforbund, der står bag prisen, på Twitter i dag, fredag.
Blandt de tre nominerede projekter er "De misbrugte filmbørn", som Politiken, TV 2 og Impact TV står bag. De nominerede er Sandra Brovall, Frauke Giebner, Amalie Kønigsfeldt, Cecilie Frydenlund og Peter Vesterlund.
Cavlingkomiteen har nomineret: @SandraBrovall, Frauke Giebner, @AKonigsfeldt, @CecilieFryden og @P_Vesterlund fra @Politiken, @TV2Danmark og Impact TV for dækningen af 'De misbrugte filmbørn' #Cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) 14. december 2018
Nomineret er også Berlingske-journalisterne Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund. De tre journalister har afdækket hvidvaskskandalen med Danske Bank i centrum, der har fået store konsekvenser for banken.
Cavlingkomiteen har nomineret: @EvaJung_, @SimonBendtsen og @MichlLund fra @Berlingske for dækningen af #Hvidvask i Danske Bank #Cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) 14. december 2018
Den tredje og sidste nominerede er Jesper Tynell, journalist på P1's "Orientering". Han nomineres for sagen om undersøgelseskommissionerne.
Cavlingkomiteen har nomineret: Jesper Tynell fra P1 @orientering, @DRNyheder for sagen om undersøgelseskommissionerne #Cavling
— Cavlingprisen (@Cavlingprisen) 14. december 2018
I alt 24 projekter var indstillet til Cavingprisen 2019.
I år gik Cavlingprisen til Camilla Stockmann og Janus Køster Rasmussen for deres bog "Bullshit", der handler om rockerkrigen i 1980'ernes Danmark.
Relaterede artikler
Listen over Cavling-indstillinger er blevet kortere i år
For abonnenter