MediaWatch

Berlingske-journalister vandt graverpris

Tre journalister fra Berlingske vandt FUJ's Graverpris for deres afdækning af hvidvask i Danske Bank. Også journalister fra bl.a. TV 2, DR, Impact Film og Politiken var blandt prismodtagerne.

Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn

Siden marts 2017 har de tre Berlingske-journalister Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund løbende afdækket sagen om omfattende hvidvask i Danske Bank. Det blev de hædret for af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) søndag aften under årets fagfestival i Odense, hvor de modtog hovedprisen FUJ's Graverpris for deres arbejde, skriver avisen selv.

Samlet var 57 projekter indtillet til de fire FUJ-priser.

Formidlingsprisen blev tildelt holdet bag serien "De misbrugte Filmbørn", der handler om et systematisk misbrug af børn i den danske filmbranche, som Amalie Kønigsfeldt, Peter Eggert Vesterlund og Cecilie Frydenlund fra TV 2/Impact Film stod bag sammen med Frauke Giebner og Sandra Brovall fra Politiken.

Metodeprisen gik til den såkaldte true crime-fortælling "Drabet uden lig", hvor journalsiterne Morten Mouritsen, Jeppe Facius, Jacob Kragelund, Anders Peter Mathiasen og Kristian Jessen fra TV 2 og Dokumentarkompagniet har fundet nye spor i en drabssag ved bl.a. at interviewe tidligere vidner og genoptrevle sagen ved hjælp af polititeknikere og dna-eksperter.

FUJ's Aktualitetspris gik til DR-journalisten Frederik Brun Madsen for tv-dokumentaren "De perfekte vidner", hvor afsløringer i dokumentaren resulterede i, at retssager måtte gå om.

10 projekter er nomineret til FUJ Priserne 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs