Svensk koncern køber dansk bureau for 39 mio.

Søren Pind er blandt ejerne af det digitale bureau Propeople, der netop har solgt 60 pct. af aktierne til svenske Intellecta-koncern.

Den svenske bureau-koncerne Intellecta udvider sin danske forretning. Bureauet, der i forvejen ejer det danske designbureau Bysted, har netop opkøbt 60 pct. af pr- og kommunikationsbureauet Propeople. Det skriver Bureaubiz.dk.

Propeople, der særligt beskæftiger sig med Drupal-løsninger,  har i flere år samarbejdet med Bysted, og en nærere alliance har derfor været en naturlig fortsættelse, siger Propeoples bestyrelsesformand Ole Andersen til Bureaubiz.dk.

"Vi kan se store muligheder i at være sammen. Intellecta er store i Sverige, og er også i Kina. Vi har aktiviteter i USA. Desuden tilbyder Intellecta os noget mere struktur, som er påkrævet efter 5 år med markant vækst. Så vi vurderede, at det rigtige var at gå tættere sammen."

Købsprisen er opgivet til 39 mio. kr., hvoraf størstedelen betales i kontanter, mens en mindre del gives som aktier i Intellecta.

De tre største aktionærer i Propeople er grundlæggerne Jesper Malmborg, Michael Drejer og Michel Testmann Samucha. Men blandt partnerne findes også politikeren Søren Pind.

Opkøbet finder sted per den 31. Oktober 2013. Propeople vil fungere som en del af Intellecta koncernen fra d. 1. November 2013.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også