DR3 barsler med spøgelsesprogram

Produktionsselskabet Gong søger medvirkende til et nyt program om spøgelser på DR3.
af CHRISTIAN GRUNERT PEDERSEN

Det har indtil nu knebet med at finde håndfaste beviser på, om der findes spøgelser, men nu har public service-kanalen for de ungdommeligt sindede, DR3, påtaget sig den ambitiøse opgave at be- eller afkræfte gåden.

Produktionsselskabet Gong har fået til opgave at producere et program om spøgelser, og her i juli gik man så i gang med at søge deltagere.

På DR’s hjemmeside fremgår det, at deltagerne skal kunne tage tre dage ud af kalenderen for at bo et sted, som eftersigende skulle være hjemsøgt.

”Så er du mellem 18 og 34 år, og er du nysgerrig efter at undersøge overnaturlige fænomener? Og har du eventuelt nogle gode venner/veninder eller bekendte, som tør tage med dig? Så er dette program noget, du skulle prøve af,” skriver Gong i annoncen.

Kanalredaktør på DR3, Irene Strøyer, har af konkurrencemæssige årsager ikke ønsket at uddybe, hvad programmet går ud på, men fortæller, at der endnu er lang tid til, at programmet har premiere.

Produktionsselskabet Gong har tidligere stået bag tv-programmerne ’BS og basserne’ og ’Silas’ opgør” på TV 2 og ’Giv mig livet tilbage’ til DR1.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også